Genner Børnehjem - del 1.

Vi er fem unge mennesker, der var rimelig nysgerrige omkring hvad det der Genner Børnehjem/Spøgelses hus egentligt er. Vi har hørt rigtig mange rygter omkring det. Fx at der er nogle, der var blevet voldtaget der, at der er genfærd, at folk er faldet igennem brædderne på loftet og 3 etager ned, at det er en gammel pigeskole, hvor pigerne blev misbrugt af lærene, at der var blevet påsat brand til huset og jeg ved ikke alt hvad...

Vi besluttede os for, at vi lørdag d. 6 august ville sejle til Genner, for at tjekke det hele lidt ud.
Vi kom til Genner, og bevægede os over imod den (eftersigende meget sure) mand, der boede på samme vej som børnehjemmet. Han var en utrolig flink mand, der virkede glad for at vi viste interesse for hjemmet. Vi spurgte ham først, om det var ham der ejede børnehjemmet deroppe, til det svarede han, lidt i sjov, at hvis han gjorde, havde det nok ikke set sådan ud.
Han fortalte os, at til at starte med, havde huset noget med sygeplejersker at gøre. Så blev det til en pigeskole. I 1. verdenskrig var det et hjem for flygtninge, og efter det var der vist nogle færørere der lavede det til en efterskole/kostskole. Så blev det et børnehjem - og efter hvad manden sagde, mente mange at børnene var nogle værre nogle, og derfor blev sendt derhen. Men det var i virkeligheden forældrene der var noget galt med. Han havde tit besøg oppe fra børnehjemmet, i weekenderne, fordi børnene ikke gad hjem "fordi der altid var kommet en ny far".
Ud fra ham, fandt vi ud af, at børnehjemmet aldrig har været i brand. Huset har stået tomt i 14 år, og er blevet købt af en fisker-gut i Aabenraa, som vist nok vil renovere huset.
Vi spurgte ham, om det heller ikke var muligt bare at se huset udefra, men han sagde, at han ikke ville give os lov til noget, og at vi skulle spørge hende de ejede vejen. Hun boede oppe af en meget skummel vej, som vi inde på nettet har set, er vejen op til børnehjemmet.
Vi gik op af den vej, og vi gik bare og snakkede da Ulrik pludselig sagde "hey, er det ikke lige der?". Så lå huset på vores venstre side, godt gemt inde bag en masse træer - ingen af os havde lagt mærke til det før nu. Vi ville ikke gå tættere på, før vi havde snakket med damen, så vi gik videre indtil vi så hendes hus. Døren stod åben og der var en bil hjemme, så vi gik hen og bankede på døren. Pludselig kom to gøende gravhunde ud til os, og så ikke lige frem glade ud. En lille dreng kom ude fra haven, så os, og løb ind igen. Vi stod der er lang tid, og besluttede os for at gå, inden en af os blev bidt af de meget vilde hunde...
Vi gik tilbage af samme vej, og gik hen til huset. Vi stod og så på det i et stykke tid, og gik ned af vejen igen for at se om der var andre mennesker der kendte til historierne om børnehjemmet.